Andersen winery

Miljø_2 copy.jpg

 Andersen Winery er et dansk vineri beliggende i det enestående landskab omkring Mols Bjerge. Her fremstiller vi mousserende vine i verdensklasse.Vi vælger det ypperste inden for danske frugter, druer og bær og gør dem til smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Bag Andersen Winery står vinmager Mads Groom Andersen, madspecialist Frantz Maurice Scott Lundby og iværksætter Morten Rinder Stengaard. Sammen formår vi at få alle nuancer i spil. Sanserne skal vækkes. Det samme skal nysgerrigheden. 

En vigtig del af vores mission er nemlig at inspirere til, hvordan vores mousserende vine kan spille sammen med mad. Typisk serveres champagne før selve måltidet – som noget, der åbner op for sanserne og gør smagsløgene klar. Vores mousserende vine kan serveres som aperitif på præcis samme måde som champagne. Men vi fokuserer også på at skabe mousserende vine, som egner sig særdeles godt til mad på højeste niveau.

Andersen Winery-14.jpg