Øksendrup cider

Øksendrup cider.jpg

Øksendrup ligger lige midt i Danmarks frugthave. Her finder vi nogen af de bedste betingelser for æbledyrkning i verden.

Vi flyttede til landsbyen i 2011, og de to fine gamle æbletræer i haven inspirerede os til at starte en helt privat produktion af cider. Den opnåede stigende popularitet blandt familie og venner og drømmen om vores egen cideræbleplantage og cideri begyndte at formes. I 2016 fik vi mulighed for at købe et stykke jord i udkanten af landsbyen og dermed startede vores cider-eventyr for alvor.

I 2017 podede vi 400 æbletræer af forskellige cideræblesorter. Vi udvalgte dem for deres kvalitet og balance mellem syre, bitterhed og sødme. Det vil komme til at give en velafbalanceret cider der kan lagres i årevis og blive bedre og bedre.

Træerme tilbragte deres første år i planteskole i haven og blev sat ud på marken i efteråret 2017.

I 2017 fik vi også mulighed for at få fingre i nogle fantastiske cider-æbler fra Lolland. Dem brugte vi til, i samarbejde med Fejø Cider, at lave vores allerførste batch af Øksendrup Cider. Ca. 900 flasker af den skønneste gyldne cider med små fine bobler. Dem glæder vi os til at sende ud i verden. 

Nu er vi midt i processen med at bygge cideriet som kommer til at erstatte en gammel garage i vores have. Byggeriet skal starte i foråret 2019 og vi håber at være klar til at tage det i brug allerede til næste æblesæson.

www.oeksendrupcider.dk