Æblerov

Hos Æblerov laver vi vild, dansk æblecider. Naturligvis gæret på ren, upasteuriseret most, presset på æblerov fra økologiske frugtavlere rundt om i landet og københavnske baghaver. Vi tilsætter hverken gær, sukker, svovl eller andet fittelihut, men giver naturen fuldmagt. Det betyder blandt andet, at gæringen kickstartes af de vilde gærceller, der bor på æblets overflade, ligesom de fine, små bobler dannes naturligt under flaskegæringen – ligesom i Champagne. Resultatet er sprøde og komplekse cidere, der kan ledsage veltillavede måltider eller stå alene, men vigtigst af alt nydes i godt selskab. Det er det, vi i al beskedenhed kalder ’rigtig cider’.

Meen, siden sidst har vi lanceret deres nye linje, Forbidden Fruits, som er cidere tilsat alt det forbudte (rigtig cider?). Hybrider, kager og andet godt fra frugthaverne. Alt sammen kan opleves til Ciderfesten, når hele den nye årgang 2018 medbringes.